Spring til indholdet

MUSIKNYHED 2026

I det nye år prøver vi noget nyt.
Vi samler vores fredags-livemusik én gang om måneden og gør lidt mere ud af det: en gratis koncertoplevelse, flere musikere på scenen og mere lyd i rummet. Fredagskoncerterne bliver fra kl. 16.30 – 18.30, og vi serverer mindre retter fra 150 kr. pr. person, så der er plads til både musik, snak, mad og et glas eller to.

Første navn på plakaten er Sun Brothers
Tre gode kammerater (Kristian, Flemming og Jacob), ægte swingende rock’n’roll og masser af kærlighed til Sun Records-lyden. Elvis, Johnny Cash, Chuck Berry – og den slags musik, der får selv et stift vestjysk ben til at vippe lidt med.

Sæt et kryds: fredag den 6. februar kl. 16.30 – koncerten er GRATIS.
Vi håber, I tager godt imod det nye format. Vi glæder os i hvert fald.