Spring til indholdet

Udgivet d. 2. august 2025

Erfaren tjener søges

Varde Garten

Kejserligt kald: Erfaren tjener søges

På Danmarks eneste kejserlig privilegerede kro, Von Lügenhals, og i det fortryllende VARDE GARTEN, er der altid liv i glassene, historier i luften og gæster ved bordene.

Vi har travlt – på den allerbedste måde – og søger nu en erfaren tjener, der har lyst til at være med til at holde hjulene i gang på kroen og være en vigtig del af alt det, der gør stedet særligt.

Hos os bliver du ikke bare en del af serveringen – du bliver en del af oplevelsen. Du er med, når vi dækker op til fest i de smukke lokaler, skænker øl i krostuen og byder velkommen til både små selskaber og store begivenheder: bryllupper, fødselsdag, konferencer, festivaller, jul – og alt derimellem.

Vi leder efter dig, der:

  • har erfaring fra en á la carte-restaurant
  • kan køre en service selvstændigt og med overblik
  • møder gæsterne med et smil og en naturlig glæde ved godt værtskab
  • har interesse for mad og vin – og deler det med et glimt i øjet
  • kan arbejde weekender ud fra en fleksibel vagtplan
  • har lyst til at lære stedets historie at kende – og fortælle den videre til de nysgerrige gæster

Hvis du kan tysk og engelsk, er det en fordel – men dit engagement vejer tungere end dine gloser.

Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling (deltid kan aftales) – og skal du flytte til Varde, hjælper vi dig gerne, da vi ejer en lang række udlejningsboliger i Varde midtby. Vi søger mindst én medarbejder.

Opstart: Så hurtigt som muligt – men vi venter gerne på den helt rigtige.

Ansøgning sendes til Bestyrer Bo Rasmussen på bestyrer@vardegarten.dk eller ring på 61 31 68 00.

Flere nyheder fra