Spring til indholdet

HIMLEN OVER VESTERHAVET - DANMARKS STØRSTE UDENDØRS GLASKUNSTVÆRK

Hvem kan undgå at blive påvirket af Vesterhavet og naturen, der knytter sig hertil. Ikke mindst himlens stadige skiften er betagende. I februar 2016 sendte Poul Erik Bech et ideoplæg  til kunstner Peter Stuhr og glarmester Per Hebsgaard og spurgte om de havde mod på at ændre en trist gavl i Varde bymidte til et kunstværk, der skulle illudere himlens uendeligt mange udtryk over Vesterhavet.

Det monumentale og unikke kunstværk, der i alt måler 88,9 m2 består af 7 horisontale forløb som Peter Stuhr har malet med glasfarver, som så er brændt mellem to lag glas i ovnene på Per Hebsgaards værksted i Præstø.

Om dagen reflekteres dagslyset i glasset , og om aftenen bliver værket oplyst bagfra af tusindevis af computerstyrede LED-lys,  der i mødet med det malede glas langsomt skifter farve, hvilket skal illudere ”Himlen over Vesterhavet” – der også er værkets titel.

Det nye glaskunstværk er en del af VARDE GARTEN og det fortsat voksende udendørs kunstmuseum i Varde midtby.”Himlen over Vesterhavet” er dog kun en af de mange kustværker, der kan opleves hos Varde Garten. Se også Kunsthaven med værker fra lokale kunstnere.

Peter Stuhr og Per Hebsgaard har også udført en mindre udgave som unika i 700 eksemplarer, alle med sin egen farve kombination – lige fra de stærke primærfarver til de mange sarte nuancer, som også fremkommer i det forskellige lys i den store udgave. De små værker kan købes hos Kunsthal vARTe tlf. 21 59 27 08 mail: mk@varte.dk

Varde Garten
Varde Garten
Varde Garten