FREDAGSKONCERT
I 2026 har vi samlet vores fredags-livemusik til én gang om måneden og gør lidt mere ud af det: en gratis koncertoplevelse, flere musikere på scenen og mere lyd i rummet. Fredagskoncerterne bliver fra kl. 16.30 – 18.30, og vi serverer kejserlige retter så der er plads til både musik, snak, mad og et glas eller to.
Denne fredag kommer HALMØRE
Glæd dig til at blive inviteret ind i den glade og legesyge stemning med bandet Halmøre! Med musikalsk inspiration fra både bluegrass, irsk folkemusik og country garanteres et show, der kan fange ethvert publikum, lige fra børnehaver til bodegaer. På selvlærte traditionelle instrumenter bliver der fyret op for gamle traditionals og selvskrevne sange akkompagneret af banjo, skovmandsskjorter, skeer og det der er værre.
Sæt et kryds: Fredag den 2. oktober kl. 16.30 – koncerten er GRATIS.