Vi har fået en nyhed, der gør os både stolte og glade: Von Lügenhals er blevet kåret til at være blandt de 10 % bedste restauranter i verden. Det lyder stort – og det er det også. Men det, der gør det allerstørst for os, er måden, det er sket på. Vi har nemlig ikke ansøgt, indstillet os selv eller fået prisen af en jury. Prisen er jeres fortjeneste.
Hvert år uddeles Travellers’ Choice-prisen på baggrund af gæsternes anmeldelser og vurderinger fra det seneste år. Og det er altså alle jeres ord, oplevelser og skulderklap, der har båret os helt op blandt verdens bedste.
Derfor er vores første tak til jer. For uden gæster – ingen kro. At I har taget jer tid til at dele jeres oplevelse betyder mere, end vi kan sige.
En lige så stor tak skal lyde til mine dygtige folk her på kroen. Hver eneste dag står de klar til at skabe stemning, servere maden med et smil og holde fast i de traditioner, der gør Von Lügenhals til noget særligt. Uden jer var vi ikke nået hertil.
Vi er stolte. Vi er taknemmelige. Og vi glæder os til at byde jer alle velkommen igen – til kejserlige oplevelser i hjertet af Varde.
Kejserlige hilsner
Bo Rasmussen, Bestyrer